12.februar.2025

NAF Info Februar 2025

fb

 
En info om Internasjonalt ansatte, sveisestillinger, Hydrauliker, kompetansepool, jubileum, 3.7, sikkerhetsmøter, workday og NAF styre-/årsmøte.
IMG_2954

NAF havde månedsmøde med bedriften d. 6 februar.
Bedriften havde ikke så meget nyt at informere om, andet end det som vi allerede kendte til, at Integrator og Invinsible har gode aftaler i alliancen med AkerBP indtil udgangen at 2027, og at vi ikke har noget huller i programmet i år. Dette giver en god stabilitet i bemandingen og i økonomien, men selvfølgelig arbejdes der på alle muligheder for at få flere rigge tilbage til NDN, og der er en god optimisme for at det vil ske i 2026.
 
Internationalt ansatte på norske kontrakter
De sidste detaljer i den længe ventede aftale blev diskuteret, og vi håber på at det kan føre til en endelig signering meget snart.
 
Svejsestillinger i NDN
Bedriften har tidligere varslet til os at de planlægger at reducere på antallet af vores fastansatte svejsere. Det begrunder de blandt andet med, at vi nu er nede på 2 rigge, men fortsat det samme antal svejsere.
NAF er ikke enige at vi ikke kan benytte os af vores fast ansatte svejsere, og vi henviser til alle de jobs som der hele tiden opstår, og som skal udføres af svejsere med certifikat. 
Det kan være nødvendigt at benytte sig af indlejet personale til større projekter, men vi ser absolut også et behov for at have vores egne faste svejsere ansat. 
Vi har overleveret vores bedste argumenter til bedriften, og vi afventer nu deres tilbagemelding. Vi vil opdatere, så snart der er nyt i sagen.
 
Hydrauliker - højere lønn
Denne sag er på ingen måder lagt død, selvom der ikke er sket meget i lang tid. Vi mener fortsat at hydraulikere skal højere op i løn, for at matche andre stillinger i teknisk afdeling, så vi har nu taget sagen op med bedriften igen.
Den seneste tid har ikke været helt optimal for forhandlinger, vi har haft store sager som fusionen med Noble, virksomhedsoverdragelsen til Odfjell, og retssagen om karantæne. Alt sammen noget som selvfølgelig ikke ligefrem gavner forhandlingssituationen op imod bedriften.
Alle kender vel historien, men kort opsummeret, så har vi tidligere forsøgt med talrige forhandlinger lokalt, vi har haft sagen i stillingsudvalget, vi har forsøgt at få de andre lokale klubber til at støtte vores sag igennem vores NR-forum (her var den største udfordring nok at de andres mekanikere fortsat er indplaceret i løngruppe C) og vi har efter bedste evne også forsøgt os ved samtlige hovedforhandlinger i mange år tilbage.
Nu har vi bragt sagen op igen. Vi mener at tidspunktet er rigtigt for at gå tilbage til bedriften. Vi er vel på en måde tilbage hvor vi startede, men nu med en ny ledelse i firmaet og et nyt HR at diskutere med. 
Vi er kommet rimelig godt igennem 2024 hvor der ellers var stor risiko for opsigelser og retssager, og vi har ikke andre større pågående sager mod bedriften, ud over sagen om ret til at gå på land iht. 3.7.
Derfor har vi ved det seneste månedsmøde fremlagt og argumenteret med alt det som vi har samlet sammen i denne meget lange sag. Bedriften har dog ikke endnu kommenteret på dette.
 
Kompetence poolen.
Vi har ved sidste månedsmøde startet op forhandlinger om størrelsen på kompetencepoolen, generelt for alle stillinger i teknisk, deck og drilling. Forhandlinger vil foregå løbende indtil vi kan sige at vi har en kompetence pool, som afspejler behovet i alle stillinger, og hvad vi i henhold til reglerne kan kræve i forhold til antallet af ansatte og på sygefraværet. I første omgang har vi krævet flere floorhands ind i poolen. 
Vi har siden d. 31 maj 2024 hvor vi underskrev aftalen om at 25 ansatte skulle overføres til Odfjell Technology, måtte acceptere en hel del brug af vikar ansatte. Dette skyldes at vi samtidig måtte indgå en aftale om en midlertidig kompetence pool, som blev oprettet for at der ikke skulle blive for store udskiftninger på de enkelte hold, i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Denne aftale udløb d. 31-12-2024. Alt dette har betydet at vores normale kompetence pool ikke har været optimalt sammensat, men det var prisen som vi måtte betale for at undgå opsigelser. Og det var absolut hovedformålet.
 
Jubilæum.
Vi modtager mange spørgsmål om hvad der sker med vores jubilæums-bonus når vi nu overgår fra den nuværende Mærsk praksis til Nobles jubilæumspraksis.
Vi har bedt bedriften om noget bedre info, som vi kan publicere her.
 
3.7 - ret til at gå på land
Vi modtager fortsat en del spørgsmål fra advokaterne, som nu er i gang med at udarbejde stævningen til Arbeidsretten.
Vi vil informere mere, så snart vi har nyt i sagen.
 
Sikkerhedsmøder på Integrator
Vi har fået oplyst at ledelsen igen er gået over til kun at afholde sikkerhedsmøde på engelsk sprog. Vi har bedt bedriften om at ordne op i dette.
 
Workday
Mange oplyser til os at deres registrerede ansættelsesdato i Workday ikke er korrekt. Bedriften oplyser at de er i gang med at opdatere på alle ansattes profiler. Så det skulle gerne løse sig snart.
 
NAF Styremøde og Årsmøde
Sidste styremøde for det gamle NAF-styre blev afholdt i Stockholm d. 23 januar, efterfulgt af Årsmøde d. 24-25 januar.
Erik Evensgaard, Hilde Finnesand Egeland og Randi Mellegaard, informerede og besvarede spørgsmål fra de alle de fremmødte tillitsvalgte til årsmødet.
Ud over de store faste emner som lønkrav til årets mellemopgør, og handlingsplanen som AU skal jobbe videre med, kom der også mange individuelle spørgsmål som vi har samlet og vil tage op med bedriften.
Dette var et vældigt godt årsmøde med mange gode diskussioner og inputs, og vi takker for den store deltagelse og involvering fra alle som deltog.
 
IMG_2954
12.februar.2025

NAF Info Februar 2025

En info om Internasjonalt ansatte, sveisestillinger, Hydrauliker, kompetansepool, jubileum, 3.7, sikkerhetsmøter, workday og NAF styre-/årsmøte.
Les mer
NAF Info Februar 2025
Brukes%201
26.januar.2025

Det nye NAF-styret 2025

Ulrik blir nestleder.
Les mer
Det nye NAF-styret 2025
shutterstock_393867985
18.januar.2025

NAF styrevalg 2025

Resultatet etter styrevalget i NAF er klart.
Les mer
NAF styrevalg 2025
shutterstock_247372726
13.januar.2025

NAF Info Januar 2025

En info om kontraktssituasjonen, karantenesaken, 3.7, Internasjonalt ansatte, lærlinger, kompetansepool og årsmøte NAF.
Les mer
NAF Info Januar 2025
shutterstock_188932493
03.januar.2025

NAF info 3.januar 2025

Medlem af NAF/STYRKE og bosat i udlandet
Les mer
NAF info 3.januar 2025
JULETRE
22.desember.2024

NAF info desember 2024

Info om karantenesaken, 3.7, kompetanse pool, kontraktssituasjonen, internasjonalt ansatte, lærlinger, 3C-coach og skatt på behandlingsforsiktingen.
Les mer
NAF info desember 2024
}, []);