Under årsmødet kom det frem at der stadig findes tilfælde hvor nogen Danskere har problemer med at overbevise de Danske a-kasser om at de har ret til dagpenge hvis de opsiges I Norge. Vi henviser derfor igen til vores Info om dagpengerettigheder fra 2015/2016.
Problemet som opstod dengang var at flere a-kasser fortolkede reglerne således at hvis man havde været ude af Danmark I mere end 5 år, så ville man ikke have ret til dagpenge medmindre man havde påbegyndt et arbejde inden for 8 uger med en varighed af i alt 296 timer inden for 3 måneder. 

Dette er imod EØS reglerne som i sin enkelthed siger at man optjener ret til dagpenge i det EØS land hvor man arbejder, og får dem udbetalt i det EØS land hvor man bor eller opholder sig. 
Det betyder at hvis man som EØS borger har betalt trygdeafgift I Norge, så har man krav på at få udbetalt dagpenge I det EØS land hvor man bor eller opholder sig som arbejdssøgende.
Dermed har man som EØS borger også mulighed for at søge dagpenge fra NAV.  Men så må man som nævnt bo eller opholde sig som arbejdssøgende i Norge.  

Efter en lang diskussion med de Danske a-kasser, endte vi med at få medhold fra Dansk Metal og fra Dansk El Forbund. Men det blev nok aldrig formidlet ud til hver enkelt sagsbehandler i hver enkelt lokale klub.  Mange misfortolkede fortsat denne 5 års-regel som de henviste til, men vi fik løst problemerne enkeltvist. Derfor hvis man skulle være så uheldig at komme i den situation at man nægtes dagpenge i Danmark på grund af 5 års-reglen, så tag endelig kontakt med os.

Vi henviser til mere detaljeret information I tidligere artikel herunder fra 2015/2016:
Dette er kun et mindre udsnit af den info som findes på https://www.borger.dk/Sider/default.aspx og https://www.nav.no/Forsiden Så for mere uddybende og opdateret info så følg de links som er lagt ind.
 
 
Om ret til dagpenge I danmark hvis man har arbejdet i Norge:
Man har ret til at få udbetalt dagpenge i Danmark fra første dag man er arbejdsledig.
Info er hentet herfra:
https://www.borger.dk/Sider/Udlandsdanskere-der-flytter-hjem.aspx#RichHtmlField2Bookmark6
 
Dagpenge og a-kasse
Når du vender hjem til Danmark efter et arbejdsophold som lønmodtager i et EØS-land, er du som hovedregel ikke længere medlem af en dansk a-kasse. Det skal du med andre ord sørge for at blive, før fristen udløber – ellers kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge. Du kan kun blive optaget i en dansk a-kasse, når du har bopæl og ophold i Danmark.
Du kan overføre forsikrings- og arbejdsperioder, som er optjent i et andet EØS-land til en a-kasse i Danmark. Du skal dog huske at melde dig ind i en dansk a-kasse senest otte uger, efter du ikke længere er arbejdsløshedsforsikret i det EØS-land, du er flyttet fra. Læs mere om otte-ugers reglen nedenfor.
 
8-ugers fristen
Hvis du har haft arbejde i et EØS-land, og du samtidig har været medlem af en dansk a-kasse inden for de seneste fem år, så skal du skriftligt søge om optagelse i din danske a-kasse. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i.
Afsnittet herunder gælder kun for udenlandsdanskere som flytter hjem – se info om 5-års reglen. 
Hvis du ikke har været medlem af en dansk a-kasse i løbet af de seneste fem år, skal du ud over den skriftlige ansøgning også have påbegyndt et arbejde inden for otte uger (arbejdet skal have en varighed af i alt 296 timer inden for tre måneder). 

Overholder du ikke 8-ugers-fristen, skal du optages som nyt medlem – og er derefter først dagpengeberettiget efter et år.

Du kan med fordel kontakte din danske arbejdsløshedskasse, som kan oplyse dig nøjagtigt om, hvordan du skal forberede din hjemkomst.
 
Vigtig Info om 5-års reglen:
MAF har igennem længere tid erfaret at denne regel fortolkes forskelligt af a-kasserne i Danmark. Men efter at vi nu har været i dialog med både DANSK METAL og DANSK EL FORBUND, og begge forbund har vurderet reglerne igen, og derfor kommet med deres skiftlige udtalelser til os. Så føler vi os nu ret så overbeviste om at 5-års reglen IKKE GÆLDER for dem som Jobber offshore i Norge når de bor eller opholder sig i Danmark.

DANSK METAL skriver blandt andet følgende til os:
Hvis du bor i Danmark og arbejder i et andet land og vender hjem mindst én gang om ugen, så er du ”grænsearbejdere”. Hvis du vender hjem mindre end én gang om ugen så er du ”anden arbejdstager end grænsearbejder”.
Og de skriver dette:                               
Når man er fast bosiddende i Danmark er man ikke at betragte som udenlandsdansker. Så er man at betragte som ”anden arbejdstager end grænsearbejder” og dermed gælder 5-års reglen ikke.
Og dette:
Hvis du ikke har haft dansk medlemskab indenfor de sidste 5 år vil denne regel være gældende, men kun for dem som er tilflytter til Danmark. Hvis du har din normale bopæl og ophold i Danmark, og kun er i Norge når du har arbejdsperioder, så vil denne regel ikke finde anvendelse.
 
DANSK EL FORBUND skriver dette til os:
Du,som arbejder i ét EØS-land, men har bopæl i et andet EØS-land – og altså er ”grænsearbejder” eller ”anden arbejdstager end grænsearbejder” – er ikke omfattet af ”o/u 5 års reglen” og skal derfor ikke opfylde et arbejdskrav ved tilbagevenden til dansk forsikring!
Endvidere skriver de:
Uanset hvor længe en person har været grænsearbejder eller "anden arbejdstager end grænsearbejder" stilles der ikke krav om arbejde som betingelse for at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land.
 
Vi erfarer også at DET FAGLIGE HUS følger reglerne på samme måde. Men MAF kan naturligvis ikke garantere at andre sagsbehandlere i de forskellige a-kasser i Danmark alle fortolker reglerne ens. Derfor hvis nogen af vores nuværende medlemmer, senere skulle blive nægtet rettigheder til dagpenge fra første ledighedsdag i Danmark, skal vi gerne bistå med hjælp til at overbevise den pågældende a-kasse om hvordan vi mener reglerne skal fortolkes.
Om at dokumentere:
For at få dokumenteret de dagpengerettigheder som du har oparbejdet i Norge, skal du søge om en attest PD U1. Dette gøres online her:
https://www.nav.no/no/Person/Skjemaer-for-privatpersoner/skjemaveileder/vedlegg?key=248832
 
Om ret til dagpenge i Norge:
For at modtage dagpenge i Norge må man bo eller opholde sig I Norge og være arbejdssøgende i Norge.
Læs mere her:
https://www.nav.no/no/Person/Arbeid/Dagpenger+ved+arbeidsloshet+og+permittering/Dagpenger+n%C3%A5r+du+er+arbeidsledig.893.cms#chapter-1
Dagpenger er en delvis erstatning for tap av arbeidsinntekt som følge av arbeidsløshet. For å få dagpenger må du først registrere deg som arbeidssøker hos NAV:
https://tjenester.nav.no/sbl/arbeid/registrering?execution=e1s1
 
Hvem kan få dagpenger?
Hovedvilkårene for å få dagpenger er at du
har fått redusert arbeidstiden din med minst halvparten (50 prosent)
har hatt en minsteinntekt fra lønnet arbeid på minst 1,5 ganger folketrygdens grunnbeløp (G) i året som gikk, eller minst 3 G i løpet av de tre siste avsluttede kalenderårene
er registrert som arbeidssøker og sender meldekort hver 14. dag
er reell arbeidssøker
bor eller oppholder deg i Norge
Hva vil det si å være reell arbeidssøker?
Som hovedregel må du være villig og i stand til å ta ethvert arbeid hvor som helst i Norge. Dette innebærer at du

må være arbeidsfør. Hvis du ikke er arbeidsfør har du heller ikke rett til dagpenger, men du kan ha rett til arbeidsavklaringspenger eller sykepenger.
ikke kan stille krav til lønn. Hvis du ikke er villig til å ta arbeid som er lønnet etter tariff eller sedvane har du ikke rett til dagpenger.
bare kan reservere deg mot å flytte hvis du er mer enn 60 år gammel eller det er tungtveiende sosiale hensyn knyttet til helse, omsorgsansvar for små barn eller pleietrengende i nær familie.

Du må være villig til å jobbe både heltid og deltid. Hvis du bare jobber deltid, eller er delvis permittert, må du være villig til å slutte i det eksisterende arbeidsforholdet ditt til fordel for et arbeidsforhold som gir deg mer arbeid.
Du må være aktiv jobbsøker. Det innebærer at du må lete etter jobber selv, sende søknader og møte til intervjuer. NAV kan kreve at du dokumenterer avtalt jobbsøkingsaktivitet, og vi kan pålegge deg å føre jobblogg.
Du må være tilgjengelig for NAV, og kunne begynne i arbeid eller på tiltak på kort varsel.
Du må holde CV-en din oppdatert på nav.no.
Du må ha en fast oppholdsadresse som NAV kan kontakte deg på.
Du må kunne skaffe tilsyn til barn på kort varsel hvis du har små barn. 
Fra når kan du få dagpenger?
Hvis du registrerer deg som arbeidssøker, har du krav på dagpenger fra registreringsdatoen hvis du leverer en fullstendig dagpengesøknad innen 4 uker. I de fleste tilfeller har du altså inntil fire uker på å skaffe all nødvendig dokumentasjon, uten at du taper penger. Hvis du trenger mer tid enn 4 uker må du kontakte NAV.
Når du søker dagpenger vil du ikke få dagpenger de tre første dagene. Disse dagene kalles ventedager. Hvis du selv er skyld i at du mistet jobben, og du ikke har en rimelig grunn, så blir ventetiden forlenget med minst 8 uker.
 
Ventetiden begynner å løpe den dagen du søker om dagpenger. Det betyr at du bør søke dagpenger første dag du er arbeidsledig. Du må altså søke om dagpenger med én gang, selv om du ikke vil få utbetalt dagpenger for ventedagene. Du må også sende meldekort i hele ventetiden. Les mer om forlenget ventetid.
Hvis du mottar sluttpakke fra tidligere arbeidsgiver, er hovedregelen at du ikke har rett til dagpenger før tidsrommet sluttpakken gjelder for er over. Du bør likevel søke om dagpenger fra første dag du blir arbeidsledig slik at NAV kan vurdere fra når du har rett til dagpenger. I søknaden må du legge ved kopi av den avtalen som er inngått med arbeidsgiver om sluttkompensasjon.
 
Hvor mye får du i dagpenger?
Dagpengene beregnes på bakgrunn av hva du hadde i lønnsinntekt og eventuelle trygdeytelser i fjor (eller snittet av de tre siste årene før du søkte dagpenger). Dagpengene utgjør omtrent 62,4 prosent av inntekten før skatt. Inntekt over 6 G og engangsstønad ved fødsel regnes ikke med i grunnlaget for dagpengene.

Om ret til at få overført dagpenge fra Norge til et andet EØS land:
Der findes mulighed for at få overført dagpenge fra Norge til bosiddende i andre EØS lande i op til tre måneder. Men det kræver at man har været arbejdssøgende i Norge i mindst 4 uger og for at være arbejdssøgende I Norge må man have adresse eller opholde sig i landet.
Det kræver at søker om en attest PD U2. Dette gøres online her: https://www.nav.no/no/Person/Skjemaer-for-privatpersoner/skjemaveileder/vedlegg?key=248836
 
Læs om reglerne her:
https://www.nav.no/no/Person/Flere+tema/Arbeid+og+opphold+i+utlandet/Arbeid+i+utlandet/Arbeidssoker+i+utlandet
 
Hva skjer med rettighetene i folketrygden når du søker arbeid i et annet EØS-land?
Dersom du er omfattet av EØS-avtalen, er helt arbeidsledig, har mottatt dagpenger i minst fire uker i løpet av de siste 12 ukene før avreise og får innvilget attest PD U2 fra Norge, kan du ta med deg dagpengene til et annet EØS-land mens du søker arbeid der. Du opprettholder i denne perioden ditt medlemskap i folketrygden.
Dersom du får arbeid i løpet av tre måneder opphører retten din til dagpenger fra Norge. Dette får konsekvenser for medlemskapet i folketrygden.Oppholder du deg lenger i utlandet uten arbeidsinntekt er du fortsatt medlem i folketrygden kun hvis du skal hjem til Norge før det har gått 12 måneder.
Hvis du blir i utlandet for å søke arbeid på egen hånd fordi du vil bo i landet i mer enn 12 måneder, går du ut av folketrygden når utbetaling av dagpenger opphører.
Når du får arbeid i utlandet går du ut av folketrygden, også før det har gått 12 måneder.
Når du får arbeid i et annet EØS-land skal du være dekket av lovgivningen  i landet du arbeider.