13.juli.2022

Bemanning og opsigelser

fb

 
En opdatering her midt på sommeren
IMG_1759
At 2022 skulle blive et dårligt år, er absolut bekræftet nu. Hårdest ramt er selvfølgelig alle de af vores kollegaer som nu står uden fast arbejde.


Først lidt historie. Tilbage i marts blev vi præsenteret for en meget detaljeret plan over hvor mange i hver stilling som bedriften skulle holde beskæftiget på hver enkelt rig, måned for måned og under de forskellige projekter frem til oktober. Dette førte til 124 opsigelser.
Det lykkedes os at udsætte en stor del af opsigelserne med en måned. Dette var med et håb om at så mange som muligt fortsat kunne være ansat på dagen for den kommende merger med Noble.

Vi havde fået sikring for at cirka 40 af Noble's indlejede personer ikke ville blive fastansat, og det var selvfølgelig planen at vi skulle kræve ret til genansættelse for alle vores opsagte ind i det nye firma, baseret på virksomhedsoverdragelse og anciennitet.  IE's advokater kunne dog ikke med sikkerhed bekræfte alle rettigheder for de opsagte, men det var vores klare plan at vi skulle kræve genansættelse.(Denne holdning blev også støttet af bedriften og ført ind i referaterne fra de individuelle opsigelsesdrøftelser)
Desværre ser det ud til at de arbejdspladser ikke bliver relevante for os, fordi der nu planlægges med at "Noble Lloyd Noble" sælges til Shelf Drilling, hvis ellers alt godkendes.


Opsigelserne og dermed den forelagte bemandingsplan er baseret på at Intrepid ikke har kontrakt efter oktober, og planen er også baseret på at Intrepid skulle have været stacked i nogle måneder hen over sommeren. Dette har skabt et større behov for bemanding end den oprindelige plan. Og det er naturligvis også årsagen til at MAF nu får mange henvendelser fra opsagte medlemmer, som gerne vil vide mere om deres rettigheder.
Men med den nuværende situation, hvor der ikke er underskrevet nye kontrakter, og hvor bedriften endnu ikke har sikret sig optionerne for at forlænge bemandingen på Inspirer, så kan vi ikke gå til bedriften og kræve at de begynder at genansætte.

Vi må derfor acceptere, at bedriften lige nu ansætter på midlertidige kontrakter og at de benytter sig af mere overarbejde end normalt. Det er ikke ulovligt, fordi der er tale om et midlertidigt bemandingsbehov, og endvidere er grundlaget for de oprindelige opsigelser stadig uændrede når man ser frem til oktober.
Vi har stor forståelse for den frustration det skaber for mange. Vi følger situationen hele tiden, og vi vil naturligvis kræve genansættelser så snart vi får muligheden. 


Nogle spørger også ind til om vi kan kræve permitteringer, men det vil også kræve at der skal være fast arbejde i den anden ende. 

Vi ser også en større brug af indleje på Invincible under Grenå opholdet. Dette er også en del af bedriftens oprindelige plan, og vi må pointere at MAF ikke har nogen form for medbestemmelsesret på bemandingen i Grenå. Men vi ser selvfølgelig allerhelst at riggen kun er bemandet at MDN personale, specielt med tanke på dem som nu er opsagt.


Karantæne og kompensation.
Vi har ikke modtaget noget nyt fra Advokaterne hos IE siden den sidste opdatering på MAFsiden i maj:  https://www.mafsiden.no/nyheter/karantenesakene-mai-22 

Vi blev i sidste måned bedt om at komme med er overslag på hvor mange dage alle har været i karantæne totalt. Det har vi regnet lidt på og oversendt til IE.
Der arbejdes således på sagen men vi mener helt klart at det går alt for langsomt.

Vi havde en række klare krav om dette med ind i Hovedopgøret, men det blev desværre mod vores vilje fejet af bordet i de sidste minutter under meklingen.

Desværre var det kun MAF og en klub mere, også fra Industri Energi som havde bragt dette ind i opgøret, og derfor blev det ikke muligt at opnå flertal.  Vigtigt at pointere at hvis vi havde fået noget igennem ved hovedopgøret ville det kun have været gældende fremadrettet.


Aftaler om overtid annulleres ofte dagen for aftalt udrejse
Vi har modtaget mange henvendelser på dette. HR kontakter ansatte og spørger om de kan rejse ud på overtid, men der sker ret ofte at HR dagen før udrejse har fundet en anden løsning, og aftalen derfor bliver annulleret. 

Bedriften har lov til at annullere aftalt overtid, uden at kompensere så længe den ansatte ikke er mødt op på udrejsestedet (heliporten) Men når der sker så ofte som vi oplever nu at aftalerne annulleres, så mener vi at der må kunne ændres på nogle uskrevne procedurer for, hvordan HR laver aftaler med medarbejderne.

Vi har også fået henvendelser fra nogle som har været ude på deres normale tur, og som er blevet bedt om blive ombord i længere tid. Aftalerne er blevet bekræftet, rejserne er blevet ændret og i tillæg har mange også ændret eller aflyst private aftaler derhjemme. Derefter har HR annulleret aftalen. 

Hvis bedriften vil bruge denne praksis, så mener vi at de som minimum må gøre tydeligt for hver enkelt når det er en forespørgsel om overtid og ikke en bekræftelse. 

Vi har diskuteret sagen med bedriften men er endnu ikke kommet til enighed.


Nordea Liv Pension
Denne sag startede med henvendelser fra flere som mente at de var blevet snydt for Vesta pensionsordningen (senere Nordea Liv)
Baseret på de tilbagemeldinger vi har fået kan vi konstatere at Vesta pensionen (i dag Nordea liv) var en tillægspension som bosatte i udlandet fik i årene fra ca.1990 til 1999 , hvis de ikke i forvejen havde en PFA pension.

Kriterierne for at få PFA pensionen blev indtil 1999 styret af bedriften. Nogle beholdt PFA aftalen allerede ved overførslen til Norge, eller nogle fik den først hvis de senere efter overførslen til norge skrev under på en International ansættelse.

PFA pensionen blev først tarifreguleret for alle udenlandske ansatte, efter at det i 1999 kom ind i overenskomstens bilag 4, at bedriftens samlede pensionsindbetalinger i gennemsnit skal være de samme pr. udenlandsk ansat som for norske. 

Vi finder ikke grundlag for at undersøge mere i denne sag, men vi takker meget til alle de medlemmer som har pustet støvet af deres velbevarede dokumenter fra 90’erne for at bidrage til opklaringen. 


MAF ønsker alle vores medlemmer en fortsat god sommer, med håb om at at den nuværende bemandingssituation snart vil ændre sig til det bedre.
shutterstock_221724718
20.desember.2024

KHVO - desember 24

Bedriften snur, anerkjenner ikke lenger Frank Fosse som KHVO.
Les mer
KHVO - desember 24
20231120_115540-2048x1536
11.desember.2024

Nyheter fra STYRKE 11.des.2024

Arbeidsretten gir ikke Styrke medhold i de sentrale punktene om karantenekompensasjon
Les mer
Nyheter fra STYRKE 11.des.2024
shutterstock_393867985
03.desember.2024

Valget til NAF-styret 2025 har startet

Alle stemmeberettigede skal ha mottatt e-post fra post@nafsiden.no med link til valget via Surveymonkey
Les mer
Valget til NAF-styret 2025 har startet
IMG%202624
26.november.2024

NAF info november 2024

Lidt info efter NAF-styremøde d. 14-15 nov.
Les mer
NAF info november 2024
20110407-142743791
20.november.2024

KHVO

Frank Fosse utpekt som KHVO
Les mer
KHVO
IMG_2965
31.oktober.2024

NAF info oktober 2024

En info om kontrakter, behandlingsforsikring, internasjonalt ansatte, lærlinger i teknisk avd., safety officer stillingen, karantenesaken og heliport besøk.
Les mer
NAF info oktober 2024
}, []);