Denne info er kun relevant for bosiddende i Danmark og er derfor ikke oversat.
En bosat i Danmark som har betalt sociale bidrag i Norge (Trygdeafgift), har ret til pension både fra Norge, plus delpension fra Danmark. som beregnes efter hvor lang tid man har optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet.
Men reglerne for hvordan pensionen i Danmark skal beregnes, ændrer sig efter d. 1. juli 2025. Herefter hedder det ikke mere brøkpension, men procentpension.
NAF har været i kontakt med "Udbetaling Danmark" som oplyser følgende:
Fra den 1. juli 2018 er retten til fuld pension betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen eller det tidspunkt, hvorfra førtidspensionen tilkendes for at få fuld pension.
De ændrede regler for optjening og opgørelse af bopælstid anvendes ikke for personer der når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025.
Hvis betingelsen for fuld pension ikke er opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden beregnes som en procent, der afrundes til nærmeste hele procent.
Eksempel på beregning af bopælstid:
Borgeren har boet i Danmark i 20 år i tiden mellem det 15. år og folkepensionsalderen, og har ikke optjent sociale pensionsrettigheder i udlandet for samme periode.
(Bemærk at "Udbetaling Danmark" kalder det bopælstid i Danmark, men reglerne bliver det samme for dem som har boet i Danmark hele tiden og betalt sociale bidrag i Norge, dette er i henhold til pensionsloven §8 stk 2, som siger at ved opgørelse af bopælstiden i Danmark, medregnes ikke den tid hvor der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet)
Brøkpension:
Borgeren har ret til 20/40 af det fulde beløb. Bopælstiden nedrundes til hele år og udtrykkes ved en brøk.
Procentpension:
20 år = 240 måneder / 561,6 måneder (9/10 af 624 måneder) * 100 = 42,74 % og som afrundet giver en optjeningsprocent på 43 %. Bopælstid opgøres i hele måneder (afrundet) og udtrykkes ved en hel afrundet procent af fuld optjening.
(Antal måneder mellem det 15. år og folkepensionsalder på 67 år = 52 år, svarende til 624 måneder)
Herunder er et eksempel på sammenligning af de gamle og de nye regler, henholdsvis brøkpension og procentpension:
(beregninger er baseret på info fra "Udbetaling Danmark")
Eksempel:
Tid i Norge (1994 - 2027) = 33 år
Pensionsalder 67 år - afhænger af hvornår man er født:og kan findes via denne link https://borger.atp.dk/ATP Folkepensionsalder/fri
Beregning af brøkpension - gælder for alle som går på pension før d. 1 juli 2025:
Formlen er: (pensionsalder - 15 år) - tid uden for Danmark / 40 = brøkpensionsfaktor
(tallet 40 er konstant)
Tid i Norge = 33 år
Beregningen bliver (67 - 15) - 33 = 19 (tallet 19 angiver hvor mange års optjening af pension i Danmark fra 15 til 67 år)
Pensionbrøk bliver 19/40 = 0,475
(denne faktor bruges i beregning af pensionssatsen)
Beregning af procentpension (efter samme eksempel) - gælder for alle som går på pension efter d. 1 juli 2025:
Forskellen er at konstanten "40" afløses af "9/10 af den totale pensions-optjeningsperiode" (15 år til aktuel pensionsalder) og det beregnes i måneder.
År i DK = 19 år (som før) = 228 måneder
Antal år/mdr. fra 15 til 67 = 52 år = 624 måneder
9/10 af 624 måneder = 561,6 måneder
Procentpension bliver 228 / 561,6 * 100 = 41,33% afrundes nedad til 41%
Beskæftigelsesministeriets oversigt over de danske pensionssatser 2023:
Satserne er gældende fra 1. januar 2023.
Grundbeløb: 80.328 kr. pr. år
Pensionstillæg, reelt enlige: 92.940 kr. pr. år
Pensionstillæg, andre: 47.556 kr. pr. år
For alle detaljer og opdateringer på pensionssatser, læs her: https://bm.dk/satser/satser-for-2023/
Om pensionstilæg:
Pensionstillægget kan man få som supplement til folkepensionen. Beløbet afhænger af, om man har anden indtægt, er enlig, gift eller samboende.
Hvis man har indtægt ud over folkepensionen, får det betydning for hvor meget man kan få i pensionstillæg.
Følgende indtægtstyper vil give begrænsning:
* Arbejdsindtægt (løn).
* Renter (også afkast på pensionsopsparing)
* Arbejdsmarkedspension (ratepension, livrente, ATP m.v.)
Det har ingen betydning for beregning af pensionstillæg om man har formue. Men renteafkastet af formuen skal medregnes som en indtægt.
Kilde: Senior Håndbogen: https://seniorhaandbogen.dk/okonomi/oekonomi-paa-folkepension/pensionstillaeg-folkepension/#
Pension fra Norge kan tjekkes her:
https://www.nav.no/pensjon
Log ind og benyt linket "hurtigberegner" for at få en oversigt over din opsparing.
For yderligere detaljer om pension fra Norge henviser vi til tidligere udsendt info her:
Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt os meget gerne.
