Medlem af NAF/STYRKE og bosat i udlandet.
Efter at vi desværre tabte vores sag om kompensation for karantæne, oplever vi at diskussionen er opstået igen, om hvad NAF og STYRKE gør for de af deres medlemmer som er bosat i udlandet.
For at give vores indspil til den debat, så vil vi meget gerne opsummerende lidt om hvad vi faktisk har gjort, specielt for dem som bor uden for Norge.
Karantænesagen.
Ja vi tabte desværre, men vi forsøgte. STYRKE har siden vi overtalte dem til at starte sagen i september 2022, brugt kæmpe ressourcer og millioner af kroner på denne sag. De har haft de bedste sagsbehandlere og advokater på sagen, fordi de selvfølgelig havde et mål om at vinde den sag, som de selv har kaldt for vældig uretfærdig. Og de har aldrig nogensinde overvejet at undlade at køre sagen, selvom den hovedsageligt kun gjaldt for medlemmer bosat i udlandet.
Vi i NAF har hørt ordet diskriminering mange gange. Men det er ikke STYRKE eller NAF som har diskrimineret, når nogen som sad i karantæne, blev kompenseret for det, mens andre ikke blev kompenseret. - Alt baseret på hvilken land som de rejste fra, og baseret på myndighedernes meget ofte forhastede regler, som forårsagede denne uretfærdige forskelsbehandling.
Dem som har diskrimineret, er myndighederne med deres skæve hasteregler, NR (Norsk Rederi Forening) og MDN som nægtede at forhandle kompensation med os i NAF, formentlig fordi de var dikteret af NR, men det kan vi jo ikke bevise, kun stærkt formode.
Desværre ser vi nogen som ikke længere ønsker at støtte det forbund, som faktisk har brugt så store ressourcer på denne sag. Det ærgrer os, og det undrer os, og vi forstår faktisk ikke rigtig hvorfor.
At forsøge at svække det forbund, som hele vejen har støttet medlemmernes sag, er der kun en part som der vinder på, og det er dem som er de egentlige syndere, nemlig dem som nægtede at kompensere for karantæne.
Vi forstår 100% at man er utilfreds med dommen. Det er vi absolut også, men vi vil gerne appellere til at man vælger at støtte op om det forbund, som faktisk har forsøgt at gøre en forskel, og som altid vil varetage medlemmernes sag, uanset i hvilket land deres postkasse står.
Hvad gør NAF og STYRKE ellers for medlemmer som bor uden for Norge?
Som nævnt, så vil vi meget gerne give nogen eksempler på noget af det arbejde som vi tidligere har gjort, for også at varetage vores medlemmer med adresse uden for Norge.
Pension for bosatte i udlandet.
Ved hovedforhandlingerne i 2012 fik vi sat pensionen op for bosatte i udlandet fra 9% til 15%.
Dette foregik i vores forhandlingsrum for STYRKE, og vi i NAF var selvfølgelig meget aktive i at støtte det, fordi vi har så stor en andel af vores medlemmer som bor uden for Norge.
Det er nu 12 år siden, og for en ansat i lønnsgruppe C6, betyder alene de 6% i dag, en årlig meropsparing på ca 52.000,- NOK. Med afkast har dette i de sidste 12 år, givet et ret så godt løft i pensionsbeholdningen for dem som ikke bor i Norge.
Skat på afkast på pension.
Som følge af den forhøjede pension, blev vores afkast så store, at det for nogen blev en udfordring at betale den årlige skat på afkast.
Vi lavede derfor en aftale med bedriften om, at de tillod at man kunne trække penge ud fra sin pensionsopsparing, til at dække merskatten. Det var på ingen måde enkelt at få til, og bedriften måtte benytte sig af sine eksterne skatterådgivere, før de efter mange diskussioner endelig gik med til dette.
Skatteaftalen (kompensation for merskat ved arbejde i udlandet)
Her var det specielt bosatte i DK som kom i klemme, ved at de skulle betale skat til Danmark under værftsophold. Dette fik vi ordnet ved at få ind i vores "arbejde i udlandet"- aftale, at bedriften kompenserede med det beløb, som hver enkelt blev mer-beskattet af, sammenlignet med hvad de ellers skulle have betalt i Norge, for den samme indtægt. Beløbet blev doblet op fordi kompensationen blev beskattet igen.
Den form for aftale har ingen andre inden for vores område fået til. Og mange har undret sig over at det lykkedes.
A-kasse i Danmark for opsagte i Norge
Mange af vores medlemmer som desværre blev sagt op under de tidligere nedmandinger, løb ind i store udfordringer med at de danske fagforeninger/a-kasser ikke ville udbetale dagpenge, til dem som havde jobbet i Norge i 5 år eller mere.
Det var de danske fagforeninger som fortolkning EØS-reglerne forkert. Men vi løb ind i meget store udfordringer med at overbevise dem om dette.
Det er langt fra alle sagsbehandlere i Danmark, som overhovedet gider at lytte til hvad en lille lokal klub i Norge, mener om EØS-reglerne.
Men til sidst efter mange mails, og mange samtaler, fik vi overbevist dem om at vores opsagte havde krav på dagpenge fra første dag, uanset hvor længe de havde arbejdet i Norge.
Når man er fast bosiddende i Danmark, og går den turnus i Norge som vi gør, så er man ikke at betragte som ”udenlandsdansker” Så er man at betragte som ”anden arbejdstager end grænsearbejder” og dermed gælder 5-års reglen ikke.
I første omgang var det Dansk El Forbund og Dansk Metal som gav os medhold, og de beslutninger kunne vi så bruge som argument op imod de andre danske forbund.
Senere har vi kun indimellem måtte minde dem om reglerne. Nogen forbund prøver sig fortsat, men vi hjælper også til her, fordi det gælder tidligere medlemmer hos os.
Generel Info om pension of sociale rettigheder for bosatte I udlandet.
Dette kan være en jungle at navigere i, men vi gør vores bedste for at informere løbende, og meget har handlet om de udfordringer som vi har haft med de danske a-kasser, som beskrevet herover.
Fagbrev som BVO for bosatte I udlandet.
Bare endnu et eksempel på sager som kun vedrører bosatte i udlandet. Man må have adresse i Norge for å kunne melde sig til teorieksamen og praktisk prøve. Denne sag jobber Styrke videre med, og vi følger op.
Forsikringer
Alle forsikringer under Styrke gælder også for udenlandske medlemmer. Og for nogen år siden, fik vi til at advokatforsikringen også virker i Danmark og Sverige.
LO (Landsorganisasjonen i Norge)
Hvorfor har man både som bosat i udlandet og i Norge, fordel af at være medlem af et LO-forbund?
Det er faktisk ret så enkelt at svare på, for uanset om man er tilhænger af LO eller ikke, så kommer vi ikke uden om LO, hvis vi fortsat skal holde på med lete-boring i Norge.
Her kan vi igennem STYRKE og videre op igennem LO-systemet lægge pres på regeringen, for at fortsætte med udvidelser og leteboring på sokkelen.
LO har mere end 1.000.000 medlemmer, og er helt overlegent den største magtfaktor som vi har, og regeringen er nødt til at lytte til LO.
Og dette er ikke bare ”tomme ord”. Det er fakta og fuldt ud dokumenteret at LO havde planlagt at anbefale en stopdato for leteboring i Norge, men dette fik vi snoet rundt.
Ved den seneste LO konference i 2022 bidrog NAF markant, ved at Frode Larsen gik på talerstolen og talte vores sag. Og der blev lyttet rigtig meget, også i blandt de mere kritiske medlemmer. Og efter dette vedtog LO, at der på dette tidspunkt ikke skal skulle sættes en stopdato for leteboring.
NAF kunne også have valgt at lade være med at deltage i konferencen, enten af politiske eller andre årsager. Men det så ville konferencen formentlig have sat en stopdato for leteboring.
Derfor er det meget vigtigt at vi har adgang til at påvirke hvor så vigtige beslutninger tages. Og det gælder især LO, hvor vi kan gøre en stor forskel. Så vi håber at vores medlemmer vil fortsætte med at bakke op om dette, for vores egen fremtids skyld.
Hvis nogen skulle mene at de ikke har fået hjælp fra NAF eller STYRKE i en sag?
NAF har altid haft en stor andel af vores medlemmer bosat i udlandet, og det har hele tiden være meget vigtigt for os at behandle alle ligeligt, og det ønsker vi at fortsætte med. Samtidig er vi også gået forrest for at få andre klubber til at ligestille alle.
Hvis nogen at vores udenlandske medlemmer, ikke mener at de har fået den hjælp som de har krav på, så vil vi meget gerne høre fra jer.