Der skal ikke være nogen tvivl om at resultatet af årets lønsopgør blev til den noget moderate side, og det har givet anledning til en del spørgsmål til os. Vi vil derfor gerne dele nogen af de svar som vi allerede har givet.
For spørgsmål om hvad vi egentlig fik, henviser vi til tidligere nyheder her:
http://www.mafsiden.no/nyheter/hva-fikk-vi-egentlig-i-2020-

Forhandlingsudvalget var i år på grund ad Covid-19 situationen, reduceret til 15 deltagere fra forskellige lokale NR-klubber, plus 3 deltagere fra Industri energi

Hvad med alle kravene fra Årsmødet?
Vi vil altid sætte kravene fra Årsmødet øverst på vores agenda, og det gælder både for den forudgående tarifkonferanse med vores partnere i NR, samt til Hovedforhandlingerne.

Men MAF er ikke ene om at stille krav til hovedopgøret.  På den forudgående tarifkonference blev der behandlet til sammen 138 krav fra NR-klubberne. Så at opnå enighed i forhandlingsudvalget omkring egne krav, som f. eks stillingsopryk, er meget vanskeligt at få flertal for, når den totale ramme er så lille som i år.

Nogen spørger om hvorfor Hydraulikerne ikke kom op i løngruppe, når det var et stort krav fra Årsmødet.

Vi var i forvejen godt klar over at dette ville blive vanskeligt at opnå flertal for, derfor forsøgte vi også med et samarbejde med nogen af de andre klubber, hvor vi fik overtalt Saipem-klubben til at danne alliance med os i sagen.  Det gav selvfølgelig stadig ikke et flertal, men dog uanset nogle flere til at kunne påvirke de andre lokale klubber, igennem forhandlinger og lobby arbejde.  Men det skulle desværre vise sig at uanset hvor meget opbakning vi havde klaret at samle, så blev alle krav om stillingsopryk desværre fejet af bordet, for at vi kunne få noget der bare lignede en generel lønstigning. Så ingen af de andre NR-klubber, heller ikke SAFE for den sags skyld, magtede at få så store og dyre individuelle krav igennem som et stillingsløft er.

Nu blev det blev forsøgt med hydraulikerne, og ingen ville kunne have gjort mere, fordi der ikke var mere at få i år, men ellers også fordi vores magt ikke er større end ca. 10% i forhandlingsudvalget.  MAF fortsætter dette arbejde på egen hånd.

Hvorfor procent tillæg?
Det var ganske enkelt et krav fra et overvejende flertal blandt de tillidsvalgte som deltog ved Årsmødet, og igen blev det til et flertal i forhandlingsudvalget.

Hvorfor ikke urafstemning?
Der kan være mange forskellige meninger om hvor langt man skal gå, og hvor stor en risiko man skal turde tage på medlemmernes vegne. Men vi mener ikke at vi som forhandlingsudvalg bør sende en afgørelse ud til urafstemning, når alle sidder med en viden om at mulighederne for at hente flere penge hjem, er forsvindende lille. 
Set i lyset af hvad andre har fået til i år, var der ingen tro på at vi ville få nogen form for sympati hos Riksmeklingsmannen, og for at komme videre derfra, så ville pladsopsigelser og strejkestøtte være blevet realiteter.
Her er den lange erfaring i forhandlingsudvalget ret så vigtig. Og det samlede udvalg må turde at tage ansvar og ikke bare gemme sig bag resultatet af en urafstemning, for bagefter at kunne sige til medlemmerne, at det var deres valg.
Det ville jo i værste fald kunne ende i en økonomisk katastrofe, for de medlemmer som tvinges ud i en strejke, som de sandsynligvis ikke ville få noget ud af, samtidig med at mange i forvejen har det vanskeligt på grund af corona krisen.
Vi vil selvfølgelig aldrig være bange for at tage en arbejdskamp, som er vores vigtigste styrke, men det må gøres med ansvar over for vores medlemmer og med den rette timing.
Der må ganske enkelt være 2 potentielle veje at gå, ellers giver det ingen mening at stemme blandt medlemmerne.  
Vi skulle hellere end gerne have præsenteret vores medlemmer for et bedre opgør, men man skal nok også kunne stole på når et samlet NR-forhandlingsudvalg, med så mange års erfaring, ser at det er bedst at stoppe med et moderat resultat.
Men andre ord, hvis vi skal tømme strejkekassen hos hovedforbundet, så skal der også være en gevinst i sigte, som kan forsvares over for dem som bliver ramt, men der var ganske  enkelt ikke mere at hente i år.